WHEN MY BODY SHOUTS STOP, MY MIND SCREAMS NEVER.

Jeg er i gang med en kæmpe forvandling, ej okay den er nok ikke kæmpe, men i mit hoved er det lidt af en rejse både mentalt og fysisk. Jeg har i ca. et år ikke fået trænet regelmæssigt, der har været arbejde, venner og alverdens dumme undskyldninger for ikke at komme afsted. Det skal lige siges at jeg virkelig har været lidt af en trænings freak (hvis det er tilladt at sige). Jeg har aldrig gået efter at være size zero – men sund og stærk! Jeg spinnede 24 timers arrangement, løb 20 km for sjov skyld og kunne presse 375kg i benpres uden at blinke. Som min kæreste en dag sagde “Du dufter næsten af testosteron” (ironisk fra hans side), men ja det tog lidt overhånd et tidspunk, det erkender jeg. Derfor begyndte jeg at steppe lidt ned og brugte min tid på andet end at træne – jeg ville jo for alt i verden ikke ligne en bodybuilder, bare være i god form (se billede).

Men så gik der ALT for meget hygge i den, samt andre ting der gjorde at træning gik fra at være på top tre protiering, til ingen prioritering, overhovedet. MEN for en måned siden gik jeg for alvor i gang med “projekt” get fit. Det var en hårdt start og jeg havde skisme glemt hvordan det føltes at være så øm i lårbasserne, av av! Men nu har min krop vænnet sig til ikke at indtage alt det sukker og istedet få sund næring og træning. Det er dejligt og jeg kan føle en kæmpe forandring allerede, det er virkelig guld værd. Så tror egentligt bare det her indlæg handler om at man kan hvad man vil, men alt med måde. Jeg skal ikke være på “buff” igen men bare have det godt i min krop og nyde at det er okay at gøre tingene med måde.

Har i prøvet noget lign?